23948sdkhjf

Dantra mærker travlheden i europæisk industri

Specialtransport i Sverige drivkraft bag fremgang hos Dantra A/S

Der er travlhed i europæisk industri, og med det følger store godsmængder. Dantra A/S er en af de førende i Skandinavien indenfor transport af kemikalier med tankbiler, og den jyske virksomhed har haft fremgang de senere år.

Dantra A/S – der har hjemme i Hjøllund midt i Jylland – har specialiseret sig i at køre tanktransport inden for forskellige nicher – blandt andet transport af kemikalier og tekniske produkter.

- Vi har haft fremgang over de seneste fem år, men det har krævet store investeringer. I perioden har vi købt materiel for over75 millioner kroner, fordi specialtransport kræver store investeringer for at være på forkant teknologisk, siger Kenneth Jensen, der er CEO hos transportvirksomheden.  

Holder på kunderne

Dantra A/S har specialiseret sig i transport af flydende råvarer og halvfabrikata til og fra tekniske og kemiske virksomheder i Europa og er blandt de toneangivende på netop det område. Flertallet af kunderne er skandinaviske, resten er fra det øvrige europæiske kontinent.

Især de skandinaviske kunder efterspørger, ifølge Kenneth Jensen, netop den service og de specialkompetencer, som Dantra A/S i snart 100 år har leveret med kunden i centrum.

– Vi gør meget ud af at tilpasse os kunderne. I Skandinavien er der høje krav til kvalitet, service og effektivitet, og det synes kunderne, vi er gode til at levere, fortæller Kenneth Jensen og fortsætter:

– Vores chauffører betyder alt for vores fremgang, og vi har heldigvis held til at tiltrække dygtige og dedikerede medarbejdere, fordi vi er en markedsledende virksomhed, men derfor er vi altid på jagt efter nye dygtige chauffører, der forstår at levere en unik service til kunderne. Vi har udskiftet meget på lastvognssiden de sidste par år, så vi har en ny og chaufførtilpasset flåde af lastvogne med vægt på komfort og funktionalitet.

Nye regler

Ifølge direktøren sætter myndighederne hele tiden nye regulatoriske krav til specialtransportområdet, især inden for sikkerhed og miljø. For Dantra A/S giver det selvfølgelig udfordringer, men også muligheder.

Virksomheden er en af de markedsledende – blandt andet teknologisk – og det giver et forspring overfor andre transportvirksomheder.

Dantra A/S har tidligere haft en større del af forretningen inden for olie- og benzinmarkedet, men fremadrettet er det planen, at den del skal udfases, da der er for lidt synergier at hente ved denne transportform. I stedet skal fokus være på kunder inden for tekniske og kemiske brancher. /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093