Ny Iveco til Gren
Vognmandsfirmaet Gren Transport A/S i Hvidovre har netop fået leveret en ny Iveco-kranvogn til trælastkørsel.
Den nye Iveco-lastvogn er af typen AD260S36FSD 6X2/4 med tvangsstyret bagaksel samt fuld luftaffjedring. Motoren er en Euro 4 version med SCR-katalysator, der kræver anvendelse af produktet Ad Blue.
Lastvognen er bygget op med en 27 tonmeter Palfinger kran med flyjib, der blandt andet er udstyret med trådløs fjernbetjening. Kranen er også udstyret med tran 1, som indikerer at kranen er i transportposition for bl.a. at undgå påkørsel af broer.
Fyns Karosseriby i Søndersø har stået for opbygningen, der også omfatter et lad til trælastkørsel.
Vognen er leveret og klargjort fra Iveco i Odense, hvor sælger Arne Granstrøm har stået for salget. Det er den første ud af en serie på fire vogne af denne type til Gren Transport A/S. Med levering af denne serie kommer Gren Transport op på 10 stk. Iveco lastvogne, der alle er opbygget hos Fyns Karosseribyg med Palfinger Kraner.
Firmaet råder herefter over en flåde på 20 lastvogne, hvoraf de 19 er af mærket Iveco, som alle er leveret af Iveco i Odense.
Ud af den samlede lastbilflåde er de fleste kranvogne med kraner i størrelserne fra 23 tonmeter op til 85 tonmeter med rækkevidde op til 38 meter.
På fotoet ses vognmand Johnni Gren.