23948sdkhjf

Vagtskifte hos Volvo Truck Center Århus

Filialchef Nicholas Kjær, der er udnævnt til Commercial Truck Manager hos Volvo Trucks i Rumænien, afløses i Århus af Dan Gregersen

Filialchef Nicholas Kjær, der er udnævnt til Commercial Truck Manager hos Volvo Trucks i Rumænien, afløses i Århus af Dan Gregersen



Dan Gregersen, 33, der har været tilknyttet Volvo Truck Center i Århus, siden 2005, kom til Volvo organisationen i 1991 og er oprindeligt uddannet lastbilmekaniker. I 2001 blev han værkfører hos Viking Lastbil i Viborg, og to år senere blev han tilknyttet filialens salgsafdeling. Sammen med kollegaerne i salgsteamet i Århus har han haft stor indflydelse på de flotte salgsresultater, som Volvo har opnået i Århus-området gennem de senere år, og Dan Gregersen er netop blevet kåret til Årets Volvo Sælger 2007.

Fra en beskeden markedsandel blev Volvo Truck Center Århus markedsleder i Århus-området sidste år. Salget er seksdoblet, og markedsandelen er næsten blevet fordoblet inden for de sidste 3 år.

Nicholas Kjær (33) har stået i spidsen for salget i Århus-området i den periode med stor succes, og han tager en god portion erfaring med i kufferten, når han rejser til Rumænien.

Til Rumænien

Nicholas Kjær blev ansat i 2001 som projektingeniør hos Volvo Lastvogne Danmark og blev siden ansvarlig for flåde salget. Da Volvo importøren overtog nogle af de private forhandlerforretninger blev Nicholas Kjær (33) salgs- og marketingchef for det jyske marked.

Der bliver mange spændende udfordringer for Nicholas Kjær i Rumænien, og samtidig vil markedet nyde godt af hans brede erfaring fra et veletableret marked som det danske, og den viden er meget betydningsfuld på et marked som det rumænske, der oplever meget stor vækst.

På billedet ses Volvo Truck Centers nye filialchef og salgsansvarlige i Viby J Dan Gregersen (th), der bliver ønskes tillykke af adm. direktør Arne Knaben fra Volvo Trucks Center.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079