23948sdkhjf

Dansk-svensk postfusion

Post Danmark A/S og Posten Sverige AB skal fusioneres.

Post Danmark A/S og Posten Sverige AB skal fusioneres.



Transportministeriet, det svenske Näringsdepartement og CVC Capital Partners (CVC) har underskrevet en hensigtserklæring om en fusion mellem Post Danmark A/S og Posten Sverige AB.

Det fusionerede selskab vil få en omsætning på mere end 35 mia. danske kroner og 50.000 ansatte. Selskabets juridiske hovedkontor vil være i Stockholm, men de nationale operative selskaber bibeholdes.

Parterne er enige om at søge det fusionerede selskab børsnoteret i Stockholm og København indenfor en periode på 3-5 år.

Transportminister Carina Christensen understreger, at fusionen endnu ikke er en realitet, men udtaler:

- Jeg er overbevist om, at en fusion vil kunne medvirke til at skabe endnu bedre postvirksomheder, end dem vi har i Danmark og Sverige i dag. Det er vigtigt, at de to postvirksomheder står godt rustet til at møde de udfordringer, der vil være på postmarkedet i de kommende år. Samtidig vil en fusion give et godt udgangspunkt for en børsnotering af den fusionerede virksomhed, som parterne er enige om at sigte imod. Selv om vi nu er enige om en hensigtserklæring, er en fusion endnu ikke en realitet. Der udestår meget arbejde, hvor der skal opnås enighed om detaljerne i en fusion, siger Carina Christensen.

Hun håber, at en fusion kan være gennemført i løbet af 2008.

Det fusionerede selskab vil blive ejet af den danske stat, den svenske stat, CVC og virksomhedernes medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063