Hvor bliver importen af?
Siden starten på 2. halvår 2007 har luftfragtstatistikkerne fra flere skandinaviske lufthavne vist et markant fald i mængderne af importgods.
Et fald, der er svært at forklare - eller bortforklare..
Af Herbert Nielsen
For Billund Lufthavns vedkommende har der således været en nedgang i importgodset på 12 procent i januar-februar 2008, og et fald på 18 procent i importen på Göteborg Landvetter i januar 2008. For begge lufthavne indtraf den negative trend på nøjagtigt samme tidspunkt – juli 2007.
Mens vi venter på en forklaring, kommer en antydning af en mulig underliggende faktor fra IATA i den seneste melding i marts.
Konkurrence-evnen- Luftfragten, der omsætter på 500 milliarder US dollars, er ved at miste sin konkurrenceevne. I 2007 voksede omfanget af verdenshandelen med 7.5 procent, mens vi venter en vækst for verdens luftfragt på kun fire procent i 2008.
- Det er tydeligt, at søfragten vinder markedsandele med hurtigere skibe, faldende priser og flere innovative løsninger. Og inden for luftfragten er der endda endnu mere kapacitet under optræk inden for de kommende år.
- Vi kan vente en tilgang på 2-300 ny wide-body fragtere hvert år frem til 2011. Det vil sætte vores indtjeningsevne endnu mere på prøve.
- Der er kun én vej frem: Og det er øget evne til at tilfredsstille kunderne, siger IATA.