23948sdkhjf

Fynsk sværgodstransportør får nyt blokvognstog

Den fynske maskin- og sværgodstransportør Peter Juel fra Bellinge lidt syd for Odense, har netop fået leveret et nyt og kraftigt blokvognstog. Vogntoget består af en fireakslet blokvognstrækker, der kan udstyres med yderligere en aksel.

Den fynske maskin- og sværgodstransportør Peter Juel fra Bellinge lidt syd for Odense, har netop fået leveret et nyt og kraftigt blokvognstog. Vogntoget består af en fireakslet blokvognstrækker, der kan udstyres med yderligere en aksel.



Af Finn Bjerremand

Dertil kommer en ny og meget fleksibel blokvogn med akselsektioner i begge ender. Blokvognstrækkeren er en Volvo, - den kraftigste version som produceres - nemlig en fireakslet FH16 med 660 hk motor, I-shift gearkasse og luftaffjedret tandembogie. For at kunne klare de helt tunge opgaver, har Peter Juel fået bygget Volvoen så den kan forsynes med en ekstra stikaksel i bagenden. Det er anden gang, at den fynske sværgodstransportør vælger denne løsning. I 2004 fik Peter Juel også leveret en Volvo FH16, som også er også udstyret med denne løsning med en aftagelig ekstraaksel, der hurtigt kan kobles på.

- Jeg er meget glad for den løsning, der er meget fleksibel. siger Peter Juel til Danmarks Transport-Tidende.

- Det gælder nemlig om at undgå overbelastning af akslerne ved de tunge transporter. I den henseende er det ofte et problem med en fireakslet trækker, der let kan blive belastet for hårdt. Den aftagelige aksel giver stor fleksibilitet og den giver stor nyttelast i forhold til den ekstra egenvægt. Ekstraakslen til den nye Volvo er identisk med den tidligere leverede og kan derfor anvendes til andre køretøjer, siger vognmand Peter Juel og tilføjer:

- Udviklingen med større og dermed tungere entreprenørmaskiner har skabt behov for kraftigere transportmateriel.

Største Faymonville blokvogn

Ekstraakslen er produceret af HFR i Rødekro, som efterhånden har fået stor kompetence inden for netop dette felt. Opbygningen af blokvognstrækkere er lavet hos LJ Smeden i Gudbjerg. Autohuset Vestergaard i Odense har leveret vognen, hvor Kent Schärfe har forestået salgsarbejdet. Samtidig leverede Trailerpartner A/S i Aabenraa den hidtil største Faymonville blokvogn i Danmark.

Det er en blokvogn af typen Variomax, en kombineret vange- og baggebedblokvogn, som også er forsynet med løse ladsektioner. Baggebed er en position, hvor de to vanger er skubbet helt sammen i midten, så meget store entreprenørmaskiner kan hænges op på maven under transport. En løsning, der betyder, at totalhøjden bliver lavest mulig. Faymonville blokvognen er udstyret med en svanehals med to pendelaksler i forenden og en akselsektion i bagenden med fem pendelaksler. Den tekniske maksimalbelastning på svanehalsen er 45 ton og på blokvognens egne aksler er den maksimale vægt 112 ton (ved 16 ton akseltryk).

Bedre frihøjde

Variomaxen er som noget specielt leveret med en 110 cm bred grav mellem hjulene i den bagerste akselsektion. Det betyder, at store gravemaskiner har mulighed for at kunne sænke armen længere ned mellem akslerne end det tidligere har været mulig på ældre versioner. Med denne løsning kan frihøjden holdes længere nede under transport.

Det er tolv år siden, Peter Juel etablerede sin vognmandsforretning, der har specialiseret sig i transport af maskiner af alle tænkelige typer og i så at sige alle størrelser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204