23948sdkhjf

Kan AdBlue blive for gammelt - eller bundfælder det

Når et ukendt produkt som AdBlue pludselig holder sit indtog på det danske marked afføder det helt naturligt en masse spørgsmål – og efterhånden også en del myter og fordomme. Det kan Oliemæglerne tale med om. De vil nu gøre op med myterne, som florer og erstatte dem med fakta

Når et ukendt produkt som AdBlue pludselig holder sit indtog på det danske marked afføder det helt naturligt en masse spørgsmål – og efterhånden også en del myter og fordomme. Det kan Oliemæglerne tale med om. De vil nu gøre op med myterne, som florer og erstatte dem med fakta



Af Finn Bjerremand

- Nu har produktet AdBlue snart været på markedet i et par år. Alligevel er det ikke småting man hører af fordomme om produktet. Specielt fra ny kunder, som ikke tidligere har haft noget med produktet at gøre, siger den ene af indehaverne i selskabet Oliemæglerne ApS, ”HP” til Trans Inform.

- Vi er hos Oliemæglerne overraskede over at høre på alle disse klichéer, der florerer om produktet, og vil nu prøve på at informere kunderne om fakta baseret på indsamlet viden og erfaringer indtil nu.

- AdBlue er jo kommet for at blive de kommende mange år. Noget som kan ses af, atg ingen lastvognsproducent på det danske marked er i stand til at levere en lastvogne med en Euro 5 motor på mere end 500 hk, som ikke er udstyret SCR-katalysator, og som derfor heller ikke undgår at skulle anvende AdBlue.

Harmløst

Men mange vognmænd er meget skeptiske og usikre overfor produktet, der sådan set er helt harmløs. Det meste af indholdet er vand, og i realiteten er det meget lig med gødningsprodukter, påpeger Oliemæglerne.

AdBlue består nemlig af 32,5 procent urea og 67,5 pct. destilleret vand. Derfor er produktet heller ikke klassificeret som farligt, og det er heller ikke sundhedsfarligt ved almindelig handling.

Mange er også bange for, at det fryser ved ganske få kuldegrader. Men helt officielt skulle AdBlue fryse ved minus 11 grader, det er dog ikke altid tilfældet. Ved testkørsel i det nordøstlige Finland i vinter, hvor temperaturen nåede minus 41,5 grader, var AdBlu’en i en medbragt dunk stadig helt flydende.

Kulden er dog heller ikke noget problem på køretøjerne. Lastvogne, der er født med SCR-katalysatorer har nemlig et forsyningssystem, der blæser alle rør rene, inden motoren standses, og varmelegemet ude i AdBlue-tanken slukkes.

AdBlue vil da også først tage skade, hvis temperaturen når ned under -100 grader.

Opbevaring

Efter mange har set, at SCR-katalysatorerne virker ved vinterkørsel, er det nu mere forhold som opbevaringen i emballage og tankcontainere m.v. der giver anledning til en masse usikkerhed og spørgsmål.

Et spørgsmål lyder f.eks.: Kan AdBlue blive for gammelt. Og svaret: Hvis man opbevarer produktet korrekt, er den forventede levetid på mere end to år.

Kan stoffet bundfælde? Nej, det kan det heller ikke, lyder svaret.

HP fra Oliemæglerne siger til Trans Inform, at produktet aldrig må omhældes i f.eks. dunke, der tidligere har været anvendt til sprinklervæske eller andre former for væske, fordi man derved kan risikere at forurene og ødelægge produktet. I værste fald kan en sådan forurening betyde stoppede dysser, kortere serviceintervaller og driftsstop.

For at undgå netop den slags problemer er pistolstanderen på AdBlue-tanke forsynet med en magnetventil, som forhindrer pistolstanderen i at tanke i f.eks. dieseltanke og emballage.

Alle disse spørgsmål og flere interessante forhold omkring produktet AdBlue vil Oliemæglerne bruge flere ressourcer på at informere om i den nærmeste fremtid.

Sælger produkter og formidler fordele

Oliemæglerne ApS, blev etableret for knap et år siden, og bag firmaet står Hans Peter Petersen, der i branchen aldrig hedder andet end HP, samt Jens Erik Hansen, der begge har et helt liv bag sig som sælgere af diesel og afledte produkter til transportbranchen.

Jens Erik Hansen blev pensioneret fra sit tidligere job som markedschef i A/S Dansk Shell i 2003, mens HP først blev pensioneret i 2006. Efter et stykke tid fandt de to tidligere oliefolk ud, af at de ikke kunne undvære branchen, og det resulterede i at selskabet Oliemæglerne blev etableret.

Firmaet sælger AdBlue, sprinklervæske og kølervæske. De to indehavere siger til Trans Inform:

- Vi har stor erfaring med hvad kunderne ønsker af deres leverandører. Denne erfaring ønsker vi at øse af til gavn for kunderne både i forhold til relevante problemstillinger som på området for prisfastsættelse.

- Her kan vi videretransformere økonomiske fordele, som netop opnås på grund af erfaringen med prisfastsættelse og prisopbygningen indenfor oliebranchen. Selv om vi har koncentreret vores indsats på adBlue, sprinkler- og kølevæske, vil vi i 2008 udbygge vores ”Indkøbsmæglerfunktion” for de kunder, som måtte ønske at sikre sig de ”rigtige” indkøbspriser på markedet,

Omgående svar

En funktion der dukker frem indenfor flere og flere områder, som f.eks. finanssektoren, er indkøb af alle typer biler, reservedele, m.v. Mens oliebranchen set som helhed er på konstant ”omkostningsjagt” og som følge deraf indskrænker på mange områder både blandt personale og på kundeservicen, tager vi os tid til både at besøge kunden og forsøge at løse hans olierelaterede problemer.

Til forskel fra store ”servicecentre” kan kunden næsten altid regne med et omgående svar, og hvis det kan lade sig gøre, kan de være sikre på, at vi vender hurtigt tilbage med en løsning.

Kunden har hos os kun to personer at tale med og man bliver ofte genkendt med det samme, siger de to oliemæglere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072