Før blev skottet sendt på langfart - nu genanvendes det i Holstebro
Af Henrik Eilers
Normalt indsamler Stena Recyling skrottet hos kunderne, hvorefter det kommer på en længere rejse til for eksempel Norge eller Tyrkiet, før det atter vender tilbage som nyt råmateriale hos støberier. Den proces har man nu forsøgt at forkorte og forsimple. Det er gjort i en forsøgsordning i samarbejde med Grundfos og støberikoncernen Vald. Birn, hvor udtjente pumpehuse adskilles fra de andre komponenter, og sendes direkte retur som nyt råmateriale på støberiet.
- Der er før gået en del håndteringsomkostninger i måden, det blev håndteret på, og typisk er det solgt til et smelteværk i udlandet, hvor både læsning af skib og ekstra kørsel har været påført, forklarer Anders Leth, der er strategic account manager hos Stena Recycling.
Skrottet får en højere værdi
Der er altså både penge og CO2 at spare, hvis man kan forkorte transporten, og specielt sidstnævnte har Grundfos meget fokus på i en tid, hvor klimadagsordenen fylder stadig mere.
- Fra et klimaperspektiv er der jo en fordel i at minimere transporten. Der er også fordel i, at materialet kan opretholde sin værdi i længere tid, end hvis det bliver nedgraderet, når vi sorterer det, siger Sofie Adamsen, projektleder for Circular Business hos Grundfos.
Fra et klimaperspektiv er der jo en fordel i at minimere transporten. Der er også fordel i, at materialet kan opretholde sin værdi i længere tid, end hvis det bliver nedgraderet, når vi sorterer det Sofie Adamsen, projektleder for Circular Business hos Grundfos
Små ændringer i det daglige
For Grundfos har der ikke været tale om noget omfattende projekt. Det er små ting, der er ændret i den daglige håndtering af skrottet på fabrikken i Bjerringbro.
- Vi har jo i forvejen en adskillelseslinje på Grundfos, hvor vi tager produkter fra markedet tilbage, og så har vi medarbejdere, der står og skiller pumperne ad og sorterer i ret rene fraktioner. Der kan man sige, at det gode ved de her pumpehuse er, at det er en relativt stor komponent og let at genkende, og de skal ”bare” smides i en container, forklarer Sofie Adamsen.
Selve logistikken står Stena Recycling for, mens Birn har været inde og teste renheden og kvaliteten af de sorterede materialer. Konklusionen var, at de sagtens kunne indgå i et nyt produktionskredsløb, og dermed kunne den lange transport spares.
I det første halve år har de tre samarbejdspartnere kørt 40 vognlæs med hver 40 tons skrot direkte til Birns fabrik i Holstebro.
Ser skrottet som en værdi
Hos Grundfos er man glad for, at projektet er blevet en succes, og her ser man gerne tankegangen udbredt til andre områder.
- Det har givet tanker i forhold til, hvad vi sidder på internt, som lige nu bare bliver skrottet, men egentlig kunne have en værdi, hvis vi cirkulerer det. Vi satte et andet pilotprojekt op med en af vores ståleverandør, hvor vi modtager store, robuste træpaller. De blev førhen lavet til flis, hvilket jo er synd for træ med så god kvalitet. Derudover har vi jo set, at træpriserne er steget markant, hvilket giver endnu et incitament for at returnere dem. Kvaliteten af pallerne er af sådan en grad, at de ville kunne genbruges adskillelige gange. Så på den måde har det affødt nogle andre tankebaner. Jeg synes, man har fået en holdning om, at vi begynder at se skrottet mere som værdi generelt, lyder det fra Sofie Adamsen.
Giver mening flere steder
Hos Stena Recycling ser Anders Leth til gengæld en forretning i at spare nogle kilometer på lande- eller søvejen for kunderne, når skrottet skal distribueres. Genanvendelses-giganten har da også flere lignende projekter i gang.
- Der er fuldt fokus på bæredygtighed og grøn omstilling, og de fleste virksomheder har en målsætning om at forbedre sig på forskellige parametre. Det kan vi hos Stena Recycling hjælpe dem med. Der er derfor flere steder, hvor lignende sortering giver mening. Vi oplever ofte, at der er flere folk hos virksomhederne, der er involveret i at indsamle data og dokumentation til kommunen. Vi har en kundeportal, der kan hjælpe med at samle al information på fraktioner, farligt affald, datablade, kørsel og så videre og oplever derved, at virksomhederne spare mandetimer, som de kan bruge på deres core business i stedet, konstaterer Anders Leth.
