23948sdkhjf

Overvismand kritiserer tonnagebeskatning

Mener, gunstig beskatning af rederierne bør ophøre.

Containerrederiernes helt ekstraordinært høje indtjening i 2021 har tidligere i år ført til kritik af den såkaldte tonnageskatteordning. Den betyder, at rederierne ikke betaler selskabsskat. I stedet betaler de en fast ”vægtafgift” i forhold til den tonnage, rederiet sejler, der er helt uafhængigt af rederiernes overskud eller underskud.

Nu har kritikerne af tonnageskatteordningen fået opbakning fra en sværvægter i danske økonomkredse. Overvismand Carl-Johan Dalgaard, professor på Københavns Universitet, kritiserer i Berlingske den danske tonnageskatteordning, som han anser for at være en uhensigtsmæssig skattebegunstigelse af rederierhvervet, set i forhold til overordnede samfundsinteresser.

Maersk betalte i 2021 en tonnageskat på lidt over fem mia. kr. globalt. Da kun en mindre andel af Maersks skibe sejler under dansk flag, lander der kun en tilsvarende andel i den danske statskasse.

Tonnageskatteordningen blev indført i Danmark i 2001, efter en lang række søfartsnationer i resten af verden havde indført den særlige skattebegunstigelse. Målet var at sikre, at flere handelsskibe vil sejle under dansk flag, og det viser den årlige opgørelse fra Danske Rederier er lykkedes.

Usædvanlige år

Det er næppe tilfældigt, at overvismand Carl-Johan Dalgaard vælger at kritisere tonnageskatten nu, hvor rederierne har helt ekstraordinært høje indtjeninger.

Alle de år, hvor Maersk – lige som sine internationale konkurrenter – har tabt store milliardbeløb i den benhårde konkurrence og uholdbart lave containerfragtrater op gennem 10’erne, er ikke nær så opsigtsvækkende. Her har rederierne betalt tonnageskatten - selv om der var røde tal på bundlinjen. De har heller ikke haft mulighed for at overføre underskud og modregne dem i næste års tonnagebeskatning.

I de år er kritikken af tonnageskatten sjælden og relativt lavmeldt.

»Fjerner man den forvridning, som skattebegunstigelsen er, vil der være investeringer, som vil blive ledt andre steder hen, hvor afkastet er højere, og det vil isoleret set stimulere BNP,« siger Carl-Johan Dalgaard til Berlingske.

Overvismanden erkender over for avisen, at det kan være rimeligt at opretholde en vis grad af lempelig beskatning af et bestemt erhverv, men fastholder samtidig, at en subsidiering ikke er særligt hensigtsmæssig.

Ens spilleregler

Når en lang række lande med store handelsflåder har accepteret tonnagebeskatning af de skibe, der er indregistreret i deres nationale skibsregistre, så er det sket mere af nød end af lyst.

En stor og stadigt stigende andel af verdens handelsflåde sejlede i årtier under såkaldt bekvemmelighedsflag. Her blev tonnagebeskatningen et middel til at lokke rederierne til at hjemflage dele af deres flåde.

Ordningen er blevet en succes, fordi den har skabt en mere ”jævn fodboldbane” for de rederier, der har ønsket sejle under de regler og rammevilkår, der gælder i et såkaldt ”kvalitetsskibsregister” hvor der eksempelvis stilles skrappere krav til sikkerheden, end de mere lempelige krav, der gælder for skibe, der sejler under bekvemmelighedsflag.

Flagstaterne har til gengæld sikret sig en stabil skatteindtægt og den strategiske nationale fordel, som det giver, at eksempelvis Dannebrog hyppigt blafrer i vinden i havne verden over.

Dansk enegang

I Danske Rederier tvivler viceadministrerende direktør Jacob K. Clasen på, at en dansk afskaffelse af tonnageskatten vil resultere i andet end, at investorerne vil flytte deres investeringer til rederier i lande, hvor rederierne fortsat beskattes ude fra deres tonnage.

Sikkert er det, at en række politikere på Christiansborg allerede har talt varmt for et opgør med tonnageskatten i kølvandet på Maersk Lines rekordresultat i 2021. Udsigten til et endnu federe regnskab i 2022 formindsker næppe politikernes lyst til at tage en luns til statskassen.

Som flere gange tidligere beskrevet her i Transport Today/Transport Tidende, så er de skyhøje container fragtrater på vej ned. Dertil kommer, at de enorme corona-hjælpepakker, som regeringer verden over indførte i 2020 nu er ved at rinde ud. Sammen med en tiltagende inflation vil det næppe vare længe, før der igen er masser af ledige pladser på verdens containerskibe og fragtraterne for alvor dykker.

Så er det ikke utænkeligt, at man i Finansministeriet vil savne indtægterne fra tonnageskatten, når selskabsskatten fra rederier med røde bundlinjer klinger hult i statskassen.

Spørgsmålet er, om det tjener dansk økonomi og danske interesser at save stormasten af dansk skibsfart ud fra erfaringerne fra en helt ekstrem og unormal markedssituation.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14