2

Billeder

Henrik Carstensen, administrerende direktør i Grenaa Havn A/S. Foto: Anders P. Gajhede.

Hos Grenaa Havn spejdes der ud over Kattegat, når havnens fremtidige forretningsmuligheder inden for offshore- og energisektorerne skal findes. Særligt bejler man til kommende nearshore-projekter, den kommende Hesselø Havvindmøllepark og et par spændende projekter på den svenske vestkyst.

Herudover ønsker man at gøre sig gældende inden for genindvinding af vindmøller.

En stor havneudvidelse og en ny strategi med 8 forretningsmæssige fokusområder skal udgøre rygraden i Grenaa Havns bestræbelser om at blive ”partnerskabshavn for en grøn verden”.

Spændende projekter i Kattegat

Fra hjørnekontoret i Grenaa Havns domicil på Havnecentervej har Henrik Carstensen godt udsyn til flere verdenshjørner samt det meste af havnens arealer og virksomheder, der de senere år har bidraget til rekordregnskab i 2019 og et – med havnens egne ord – ”meget tilfredsstillende” regnskab i corona-året 2020 – på trods af store investeringer.

Men her hos den store erhvervshavn på spidsen af Djursland spejder den administrerende direktør naturligst mod øst, hvor der i både overført og konkret betydning er udsigt til en række store projekter i de kommende år.

Offshore-branchens sorte ben – olie- og gas-segmentet – udfører udvindingsopgaverne i Nordsøen, men til trods for havnens beliggenhed på østkysten er det lykkedes Grenaa Havn at blive en betydelig spiller inden for stacking af selvsamme borerigge.

Men for Henrik Carstensen er det særligt offshore-branchens grønne fremtid, der kommer til at udgøre en stor del af forretningsgrundlaget for Grenaa Havn fremover.

- Når vi kigger ind i fremtiden, kigger vi mod Kattegat, Hesselø Havvindmøllepark og forskellige nearshore-projekter, der ikke er underlagt Energistyrelsen, men hvor private udbydere kan byde på et område uden statslig finansiering, og dem er der også projekteret flere af. Det følger vi tæt. Der er faktisk syv derude, som kunne være relevant for Grenaa distancemæssigt, siger Henrik Carstensen.

- Men vi kigger også mod den svenske vestkyst, for der kommer til at ske nogle spændende ting. Der er især to store projekter her, hvor hele preassembly-delen kunne være relevant for os, fordi vi har den rigtige knowhow, plads, kajer og baglandsarealer, hvilket de svenske havne tæt på projekterne ikke har. De projekter går vi målrettet efter.

Varierende offshore-opgaver

Opgaverne som offshore-havn er meget forskelligartede, store som små, kortere og længerevarende. En af de større løbende opgaver knytter sig til Anholt Vindmøllepark, der stod færdig i 2013 og som Grenaa Havn spillede en væsentlig rolle i etableringen af. Energiselskabet Ørsted har placeret sig på havnen med deres Operations & Maintenance facilitet til Anholt Vindmøllepark, og derudover laver havnen løbende projektafskibninger til vindindustrien. Eksempelvis har Grenaa Havn netop afviklet et stort projekt – en prototype af en af verdens største flydende vindmøller, der blev sejlet til Stavanger i juli, hvor den nu producerer strøm på 200 meter dybt vand. Herudover kan nævnes, at havnen i sommer fik besøg af den store heavy-module-carrier Audax fra Red Box. Audax skulle laste den tidligere borerig, nu jack-up hotelrig, Atlantic Amsterdam for derefter at sejle via den arktiske rute nord om Norge og Rusland mod Kina.

Henrik Carstensen mener, havnen har alle de faciliteter, den har brug for, for at løse lignende opgaver og gøre sig gældende som den energi- og offshore-havn, den gerne vil være.

- Vi har de rigtige kajer, pakhuse, materiel, knowhow, baglandsareal og leverandørnetværk. Blandt andet er det sidste meget vigtigt. Havde vi ikke de leverandører og virksomheder, der kunne udføre reparationerne eller håndtere et vindprojekt, havde vi et problem. Vi føler virkelig, vi er klædt godt på med dygtige, professionelle virksomheder, siger havnens direktør.

Han tilføjer, at Grenaa Havn er mere eller mindre fuldt udlejet på dens arealer, men at havnen altid holder arealer fri for at have områder klar til særlige projekter.

Løftekapacitet og netværk

Grenaa Havn råder over en vanddybde op til 11 meter, 1.425.000 kvadratmeter arealer og 2.500 meter kaj. Den nyeste oplandsanalyse viser, at der findes 2.100 direkte og afledte arbejdspladser på hele havneområdet, der repræsenterer 29 procent af kommunens skatteindtægter.

For nylig investerede havnen 25 mio. kr. i en nyere brugt mobil eldrevet kran. Både for at understøtte et nuværende behov, men også med baggrund i at opgradere løftekapaciteten til fremtidige projekter.

- Vi ser, at kundernes krav om hurtigere lastning og lodsning af større mængder er stigende. Derfor har vi taget en beslutning om at udvide krankapaciteten med den nye, brugte mobilkran, som blandt andet skal bruges til forskellige offshore-opgaver. Men også fordi en af vores mobilkraner er ved at have en alder, hvor det ikke er sikkert, den har så mange år i sig længere. Den er 30 år gammel og fungerer stadig fint, men der skulle laves et generationsskifte. Den nye er kun 3 år gammel og kommer til udelukkende at køre på el fra 1. januar 2022. Den kobles på kabler, og vi er ved at få lagt strøm ind på alle kajerne, siger Henrik Carstensen.

Direktøren tilføjer, at Grenaa Havn således råder over tre store mobilkraner, en bulkkran, tre reachstackere og almindelige gaffeltrucks.

Når han selv og medarbejderne skal sælge Grenaa Havn til omverdenen, benytter havnen sig gerne af messer og konferencer som udstillingsvindue. Blandt andet deltager havnen på den kommende WindEurope messe i København senere i november.

- Her er vi med på en fællesstand som en del af Djurs Wind Power, som blev stiftet under etableringen af Anholt Vindmøllepark, har base i Grenaa og er et jysk-fynsk netværk inden for offshore. Der er 35-40 medlemmer og som regel er der 8-10 medlemmer med på messerne. Typisk kommer vi med et fælles budskab om, at vi har en brancheforening, der har fokus på offshore, men hos Grenaa Havn er det et spørgsmål om at fremme os selv kommercielt og fastholde dialogen med alle forbindelserne inden for vind-sektoren. På grund af Anholt Vindmøllepark har vi etableret et navn og vi har bibeholdt kontakterne og bruger mange kræfter på netværket, siger Henrik Carstensen.

Strategi frem mod 2025

Med den nye strategi ’Partnerskabshavn for en grøn verden’ bygger havnen videre på en periode præget af stor udvikling og fremskridt. I havnens tidligere strategiperiode lagde den en retning for havnens fremtid ved at satse benhårdt på udvikling inden for syv udvalgte kernesegmenter. I dag er visionen stadig at skabe vækst for virksomheder og samfund, men i dag er grøn omstilling for alvor kommet på dagsordenen.

- Som en af Danmarks store erhvervs- og industrihavne mener vi, at det er vores forpligtigelse at bidrage til at nå det danske og europæiske mål om fuld klimaneutralitet i 2050. Derfor vil vi med den nye strategi skærpe fokus på at understøtte en grøn vækst. Det indebærer, at vi skal turde tænke innovativt, at vi skal arbejde smartere og at vi skal bidrage til udviklingen af nye grønne teknologier, siger Henrik Carstensen.

Direktøren sigter dog ikke specifikt mod at henvende sig til virksomheder inden for energi- og offshore-segmentet, når der skal tages kontakt til eventuelle kunder.

- Som beskrevet i vores nye strategi arbejder vi inden for otte kernesegmenter, som vi markedsfører os inden for. Vi er meget tro mod vores strategi. Får vi en forespørgsel om et krydstogtskib eller fra et containerrederi, siger vi nej og henviser til Aarhus havn eller andre steder. Det er selvfølgelig ærgerligt, at man siger nej til forretning, men det skal ikke være forretning for enhver pris, siger Henrik Carstensen.

Genindvinding af vindmøller

Et af kernesegmenterne i strategien er recycling & waste management – altså hele genindvindingsindustrien. Og når Grenaa Havn kigger ind i fremtiden, er den her særligt fokuseret på industrien inden for dekomissionering af vindmøller, siger direktøren.

- Der er mange vindmøller – både landbaserede og også dem ude på vandet – som er ved at have en alder, hvor de skal sejles til en havn, nedbrydes og genanvendes på den helt miljørigtige måde. Vi er ikke gået ind i markedet inden for skrotning af borerigge, for det er der andre, der er dygtige til og har plads til. Men vi har sagt, at vi sigter efter vindindustrien. Når det virkelig begynder at rykke inden for den nærmeste fremtid, skulle vi gerne være klar som en del af et konsortium om at sige, at vi på Grenaa havn er klar til at tage os af recycling af vindmøller, siger Henrik Carstensen.

Han tilføjer, at det selvfølgelig vil kræve plads.

- På et tidspunkt kan vi blive udfordret på arealer. Det er vi ikke nu. Men det er klart, at hvis vi bliver involveret i et par af de store vindprojekter, så kan vi blive udfordret. Vi har også en plan for udvikling af havnen, ud over det vi har gang i i forvejen. Men det kræver også, at vi har de rette kunder til det, for det er nogle ret store investeringer. Modsat mange andre havne er vi et aktieselskab. Vi er finansieret på en anden måde og skal have privat finansiering til udvidelser, så vi skal være sikker på, at vi har nogle gode business cases, hvis vi skal igangsætte store, dyre projekter. Men dét, vi kigger ind i på stacking-markedet og på vind-sektoren, har vi plads til. Vælter markedet pludselig af vindmøller, der skal genanvendes, kan det være, vi får en case, der er så god, at vi kan forsvare at sætte gang i en etape, hvor vi udvider havnen med endnu mere plads.

Nye havnearealer

Som fremtidssikring af havnens stigning i aktiviteter har bestyrelsen for Grenaa Havn A/S truffet beslutning om at investere op mod 100 mio. kr. i en havneudvidelse, der forventes færdig til januar 2023. Havneområdet vil blive fleksibelt indrettet og opgraderet til 18 MW landstrøm, så det kan stå til rådighed for store projekter på tværs af havnens kernesegmenter, eksempelvis som pre-assembly areal og base- og servicecenter for Hesselø Havvindmøllepark samt test af Power-to-X.

- Vi ved, at vi ser ind i en fremtid, hvor nye store infrastrukturprojekter skal modernisere transporten og sikre sammenhængskraften i Danmark. Samtidigt skal den grønne omstilling accelereres med udbygningen af offshore vind og udviklingen af helt nye energiformer. Med havneudvidelsen og vores opgraderede materiel kan vi både imødekomme den traditionelle havnedrift, men også stå til rådighed for de kommende års store projekter, som skal sikre effektiv og bæredygtig vækst i Danmark, siger Henrik Carstensen.

FAKTA:

Grenaa Havns 2025-strategi: Partnerskabshavn for en grøn verden

Med den nye 2025-strategi har Grenaa Havn fokus på havnens 8 kernesegmenter, samtidig med at bæredygtighed og CSR integreres i havnens forretning med FN’s 17 verdensmål som strategisk rammesætning.

Grenaa Havn specialiserer sig inden for 8 strategisk udvalgte forretningsområder: Wind, Energy & innovation, Stacking & maintenance, Bulk, Ferries- & shipping lines, Recycle & waste management, Project cargo, Rentals.

I perioden 2021-2025 vil Grenaa Havn arbejde for en bedre infrastruktur på Djursland for at effektivisere transportkæden hos logistikafhængige virksomheder. Digitalisering og implementering af ny teknologi skal være med til at sikre moderne og tidssvarende service. Samarbejde med globalt orienterede virksomheder med fokus på genvinding, miljø og CO2-neutrale brændstoffer. Fortsætte den positive udvikling i offshore-og vindindustrien ved at stå til rådighed med faglighed og faciliteter. Løbende udvikle faciliteter og infrastruktur for at fastholde en effektiv og sikker distribution af bulk samt projektlaster samt styrke relationen med færge-og linjefarten for herigennem at bidrage til turisme- og erhvervsudviklingen i Kattegatregionen.

(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 21/2021).