En kaptajn går fra borde
Som uddannet tømrer og ingeniør stod det ikke mejslet i granit, at Steen Davidsen skulle slutte erhvervskarrieren som havnedirektør.
Dog har han i store dele af sin karriere beskæftiget sig med Hvide Sande, havnen, lokalområdet og kommunen på den ene eller den anden måde.
Inden han blev ansat som havnens direktør i 2011, havde han som projektleder stået bag ’Søvejen mod vest’ – en vision om udviklingen af Hvide Sande Havn. Efter velgennemført projekt var han det naturlige valg som afløser til den afgående havnedirektør.
Transport Tidende har fået en snak med Steen Davidsen, der efter ti år i direktørstolen kan se tilbage på en havneudvikling i Hvide Sande, som han i store træk har været med til at gøre til virkelighed.
Mere tid til familien
Hvad er baggrunden for, at du har valgt at fratræde som direktør i Hvide Sande Havn?
- Den helt korte version er min alder. Jeg er 66 år, og jeg har arbejdet med udvikling af havnen de sidste 10 år. Jeg er også heldig at have en familie med fire børn, ni børnebørn og en kone, der gik på pension for fire år siden. Det er heller ingen hemmelighed, at sådan et arbejde tager meget af ens tid, så jeg havde også set frem til at bruge mere tid med familien.
- Havnen har været igennem en stor udvikling inden for de seneste ti år, hvor den er gået fra at være en traditionel fiskerihavn til at udvikle nye forretningsmuligheder, og det har været spændende at være en del af. Men jeg tror, det er vigtigt, at der kommer nye kræfter til, der kan arbejde videre med at udvikle havnen, for det er ikke slut endnu.
Tænkte du længe over beslutningen?
- Nej, vi havde talt en smule om det derhjemme. Og så havde jeg og bestyrelsen talt om, at det ville være god timing at fratræde i forbindelse med, at der kommer en udskiftning i bestyrelsen 1. januar 2022 efter kommunalvalget. Så ville det være den rigtige måde at gøre det på, både i forhold til den siddende bestyrelse og i forhold til, at man kunne sikre en smidig overgang for ledelsen og driften af havnen. Det var ikke en svær beslutning, jeg var helt afklaret med det. Jeg synes, det er naturligt, at der kommer nye kræfter til. Jeg tror, det er sundt for en virksomhed at skifte ud i ledelsen med mellemrum for at kunne udvikle sig fortsat.
’Søvejen mod vest’
Steen Davidsen er oprindeligt uddannet tømrer og anlægsingeniør, som han færdiggjorde i 1980. Herefter var han ansat kort tid i Hadsten Kommune og efterfølgende ansat i 15 år i Ringkøbing Amt inden for jord- og grundvandsbeskyttelse. I 1997-2006 var han hos Holmsland Kommune som teknisk chef. Herefter skiftede han til Cowi, hvor han var i årene 2006-2009.
Efterfølgende blev han kontaktet af virksomheder i Hvide Sande, der kunne se, at udviklingen i fiskeriet var en trussel for Hvide Sande Havn. Man ønskede at udvikle havnen med udviklingsprojektet ’Søvejen mod vest’, som var et samarbejde mellem virksomhederne i Hvide Sande og kommunen. Her var han projektleder fra 2009-2011. Efter vellykket projekt fik han tilbud om at overtage stillingen som direktør i Hvide Sande Havn.
- Størstedelen af projektet ’Søvejen mod vest’ handlede om at udbygge Hvide Sande Havn, så man kunne få større vanddybde, bedre besejlingsforhold og anløbsforhold og et nyt havneafsnit. Den største udfordring var finansieringen, for havnen kunne ikke selv løfte omkostningerne. Det lykkedes. I løbet af to år havde vi afklaring på projektet og økonomien, og plangrundlaget var undervejs, så i foråret 2011 var vi klar til at gå i vandet og i jorden med udførelsen af det store projekt. Jeg sagde ja til stillingen som havnedirektør, fordi jeg kunne se, at projektet og finansieringen var på plads, og det var spændende at føre det arbejde videre.
Så det lå ikke kortene i 1980, at du som nyuddannet ingeniør skulle slutte karrieren af i det maritime?
- Nej, på ingen måde. Jeg vil dog sige, at min ingeniøruddannelse var inden for anlægsområdet og med geoteknik og havnebyggeri som speciale, men det havde jeg ikke arbejdet med i mange år. Det var mere min interesse for erhvervsudvikling, som gjorde det spændende.
Flere forretningsben
Ud over gennemførelsen af projektet med udviklingen af Hvide Sande Havn hvilke visioner gik du så ind til stillingen med for 10 år siden?
- Det var tydeligt for enhver, at fiskeriudviklingen i midten af 00’erne – specifikt i forhold til Hvide Sande Havn – var en trussel. Det var også tydeligt for enhver, at det var ekstremt sårbart for havnen som sådan alene at være baseret på fiskeri. Så det var at udvide forretningen – eller lidt populært sagt at få nogle flere varer på hylderne inden for hele den maritime verden. En del af det økonomiske grundlag for havneudvidelsen var, at der kørte et parallelt projekt med lokale initiativtagere, hvor der blev gennemført et projekt med opførelsen af tre møller på havnen. Placeringen af havmøller på havnen i Hvide Sande er det område i land, hvor der er mest vindenergi. Produktionsmæssigt var det det allerbedste sted at placere vindmøller. De kunne serviceres fra land, og derfor var driftsøkonomien også bedre. Projektet med møllerne kunne lave en aftale med Hvide Sande Havn om leje af areal til opstilling af møllerne, hvilket gav en rigtig god lejeindtægt, og den udgjorde en del af finansieringen af havneudvidelsen. Havneudvidelserne dannede dermed grundlag for, at havnen skulle have flere forretningsmæssige ben at stå på: fiskeri, offshore-vind, transport og turisme, og det var den helt store vision for mig og bestyrelsen.
Vigtig lokalpatriotisme
Så dine visioner om transformation af havnen er lykkedes?
- Ja, men den er ikke slut endnu. Jeg tror, at det er den rigtige retning, vi har sat, men jeg er heller ikke så naiv, at jeg ikke tror, der dukker nyt op. Jeg tror, at Hvide Sande Havns helt store styrke er fleksibilitet og omstillingsparathed, og det er rigtig vigtigt at bevare. For det er jo ikke Hvide Sande Havn alene, der har gjort det. De få virksomheder, der var med i starten til at sætte ’Søvejen mod vest’ i gang, samlede vi i 2011 og diskuterede den videre fremtid. Vi blev enige om, at vi skulle være flere, så vi havde nogle kompetencer inden for de forskellige forretningsområder. Så dannede vi Hvide Sande Service Group – et netværk af virksomheder med base og afsæt i Hvide Sande og havnen, men også med invitation til virksomhederne i hele kommunen om at være med til udviklingen. Og jeg har haft fornøjelsen af at være formand for den bestyrelse i hele perioden. Havnens udvikling og virksomhedernes udvikling er hinandens forudsætninger, og det er netværket et udtryk for. Flere så netværket som et udviklingspotentiale for egen virksomhed, men mange gik også med for at bakke op om det.
Hvilken udvikling ser du tilbage på med særlig stolthed fra din tid som havnedirektør?
- Jeg ser især tilbage på det brede udviklingssamarbejde. At det er lykkedes at have en bred enighed om retningen og metoden og en bred fornemmelse af ansvar for at komme derhen, så alle tager del i det.
Haltende infrastruktur
Hvilken udvikling ser du tilbage på med særlig fortrydelse fra din tid som havnedirektør?
- Vi har i Hvide Sande Havn og Service Group arbejdet på at udvikle infrastrukturen. Vi ligger langt mod vest og har rigtig langt ind til motorvejsnettet, så vi har arbejdet meget med at udvikle Rute 15 fra Herning til Ringkøbing til 2+1 vej. Nu er der indgået politisk forlig om at starte en VVM-undersøgelse, og det er jeg rigtig glad for. Men det tog for lang tid. I forhold til udviklingen af vores transporthavn kunne jeg virkelig godt have tænkt mig, at det var sket hurtigere. Men nu kommer det, og så må man samle op på den del.
Ny direktør
Nu overtager Poul Erik Jessen som direktør. Har I haft en form for overlevering?
- Ja, han startede 3. august, så vi havde hele måneden sammen, hvor vi har haft overdragelse. Det har været en god proces.
Hvad er det for en havn, han overtager?
- Han overtager en havn, som er godt på vej i forhold til udviklingen inden for transport, offshore-vind og med stort potentiale turismemæssigt. Men også en havn, der er presset på fiskeridelen, for det er sådan, at nogle af de større fiskepladser i det relativt kystnære fiskeri rykker længere nord- og vestpå. Området kræver fokus og opmærksomhed udviklingsmæssigt. Faciliteterne er på plads, men de geopolitiske håndtag kan være svært at rive i.
(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 19/2021).
