Niels Kier Rye. Foto: ’Kattegatforbindelsen – Ja tak’.

Niels Kier Rye har haft travlt ved tasterne på det seneste.

Som stifter og formand i foreningen ’Kattegatforbindelsen – Ja tak’, der netop har konstitueret sig med en ny bestyrelse, har Niels Kier Rye - og foreningen - ageret skydeskive for mange kritiske læserbreve og øvrige reaktioner på den nye forening, der – som navnet antyder – er ivrige fortalere for en fast forbindelse over Kattegat. Henvendelser, hvor der skal tages til genmæle - på godt og ondt.

’Kattegatforbindelsen – Ja tak’ anerkender, at der fortsat er usikkerhed om en række af de effekter, anlæggelsen og idriftsættelsen af en eventuel kommende forbindelse kan give. Effekter, en kommende forundersøgelse samt VVM-undersøgelse af projektet vil gøre lovgivere og øvrige borgere klogere på.

Men man mener i foreningen, at debatten har været for ensporet, og at modstanderne af en Kattegatforbindelse har fået rigelig med opmærksomhed. Det vil man nu lave om på.

Transport Tidende har fået sig en snak med stifter og formand i foreningen – Odder-borgeren Niels Kier Rye - om baggrunden for etableringen af støtteforeningen og om nogle af de skarpe reaktioner, han selv og foreningen har måttet lægge øre til.

Hvorfor har du stiftet foreningen ’Kattegatforbindelsen – Ja tak’?

Fordi Kattegatforbindelsen er et vigtigt samfundsanliggende. Ingen af os ved lige nu, om Kattegatforbindelsen bliver til glæde eller gene. Når jeg har kastet mig ind i debatten og stiftet foreningen, er det fordi, jeg vover at påstå, at vi samlet set kan få en gevinst ved en bro mellem Østjylland og Vestsjælland.

Der er jo en indlysende fordel i en væsentlig kortere rejselængde og rejsetid. Det vil øge mulighederne for at søge uddannelse og arbejde i Østjylland, på Samsø og i Vestsjælland og give en bedre basis for erhverv, kultur og arbejdspladser i det hele taget.

Hvis det lykkes, vil det have en gavnlig effekt på vores velfærdssamfund. Desuden er det muligt, men vi ved det selvfølgelig ikke, at en bro kan aflaste klimaet, og på et mere åndeligt plan kan broen måske styrke sammenhængen mellem Øst- og Vestdanmark.

Hvad skal foreningens arbejde bidrage til?

Vi vil være den folkelige stemme, som viser, at man kan være helt almindelig borger og bakke op om noget så umiddelbart kedeligt som udbygning af vores vej- og bronetværk.

Foreningen skal bidrage til, at vi kan få en landspolitisk beslutning om at opføre en Kattegatforbindelse. Det vil vi gøre ved at oplyse og debattere om fordelene på sociale medier, i aviser, på borgermøder og den slags.

Har debatten indtil nu været unuanceret?

Ja, i høj grad. Det antages til tider, at vi i vores forening samvittighedsløst ønsker at ødelægge naturen, forstærke klimakrisen og fjerne lokale borgeres boligområder eller rekreative åndehuller. Hvor kommer dét fra? Det har vi aldrig ment eller sagt, og vi er jo selv borgere. Så selvfølgelig ønsker vi, at lokalområdernes egenart og kulturhistorie bliver bevaret, og at klima- og miljøhensyn indgår i opførelsen af broen.

Vi har også fået at vide, at vi kun tænker på penge og vækst, og det ligner en antydning af, at der skulle være skjulte private grunde til vores engagement. Det må stå for kritikernes egen regning. Det er ikke et argument, vi har fremført.

Når det er sagt, burde også modstanderne interessere sig lidt for, hvordan vi dækker udgifterne til vores velfærdssamfund. Det er ikke en pengegrisk, men en solidarisk sindet interesse for vores samfunds udvikling.

Mener du, der er for lidt fokus på de mulige positive effekter af en sådan forbindelse?

Ja, der er for megen ensporet debat over det. Jeg synes, det er uinteressant at drøfte vigtige samfundsspørgsmål på den måde, det nogle gange foregår. Der er ingen grund til, at vi bliver så ensidige og overspillede og uden interesse for dialog. Lad os da drøfte sagen som voksne mennesker.

Sådanne store spørgsmål som Kattegatforbindelsen er aldrig sorte eller hvide, og ingen tilhængere eller modstandere er forhåbentlig så blåøjede eller ensidige, som de bliver fremstillet eller beskriver sig selv som.

Jeg forsøger at se samlet på sagen. Anskue sagen som et samfundsspørgsmål. Borgerne i min egen kommune, Odder, har en gennemsnitsalder, der er tre-fire år højere end Skanderborg, Silkeborg og Horsens, som repræsenterer landsgennemsnittet 42 år. For Samsøs vedkommende hele 10 år højere end landsgennemsnittet. Samme tendens finder vi på broens ”landgang” på Vestsjælland: Kalundborg, Odsherred og Slagelse.

Det siger en del om fremtiden for Odder, Samsø, Kalundborg, Odsherred og Slagelse. For selvom jeg har den største respekt for mine ældre medborgere, indikerer den store aldersforskel, at vi står med et betydeligt fælles problem i årtierne fremover: Hvordan kan vi vedligeholde en sund social, kulturel og økonomisk udvikling af vores lokalsamfund, hvis vi bliver stadig ældre ift. vores nabokommuner? De har i forvejen gunstige betingelser med ungdomsuddannelser, motorveje, store produktionsvirksomheder, moderne idrætsanlæg og kulturhuse.

Vi skal huske, at vores arbejdspladser og de indtægter, som de skaber - og der deles ud af - ikke kommer af sig selv. En sund økonomi kræver gode rammer som for eksempel arbejdskraftens og varernes bevægelighed. Vores analyse peger på, at de områder, der bliver direkte berørt af en Kattegatforbindelse, er særlig afhængige af de bedst mulige vilkår fremover. De steder bør man være ekstra opmærksomme på at skabe gunstige betingelser. Set med de øjne kan netop Kattegatforbindelsen blive et enormt, lokalt vitamintilskud, som kan holde de værste svækkelser fra døren.

Når det er sagt, er vores forening ikke et lokalpatriotisk projekt. De positive perspektiver rækker langt længere end bare de berørte områder.

Mener du, forbindelsens modstandere har fået mest taletid i debatten?

Ja, det vurderer jeg, at de har, men det er vores andres skyld. Jeg forstår godt, at lokalmedierne interesserer sig for sagen, og jeg respekterer, at modstanderne fremfører deres kritik. Jeg er bare ikke enig. Derfor tilbyder vores forening en modvægt, og den har medierne også taget fint og fair imod.

Tror du, der er flest modstandere eller tilhængere i lokalbefolkningen?

Direkte ved de berørte områder findes sandsynligvis mange modstandere. Jeg tror dog, at modstanderne er mere ivrige til at komme frem med deres kritik end mere passive tilhængere. Det finder jeg helt naturligt.

Jeg håber bare ikke, at vores folkevalgte på Christiansborg ryster på hånden, men holder sig til de faglige udredninger og deres politiske mål.

Med hvilket argument har modstanderne mest en pointe?

Anlægget af broen vil medføre en betydelig CO2-udledning, som der skal kompenseres for, så vidt man overhovedet kan. Til opførelsen får man brug for de fremmeste, CO2-begrænsende teknologier til at fremstilling og materialer, og broen skal indebære, at man samlet og på sigt vil udlede og forbruge mindre CO2 og energi andre steder, f.eks. begrænsninger den ekstra tur nedenom Fyn, til færgeruter, udskiftninger af færger og andet.

Miljøet og den bevaringsværdige natur, som bliver påvirket af den sandsynlige linjeføring, er også et problem, som der skal tages nøje vare om. Også her skal benyttes den mest samvittighedsfulde praksis, og der skal tænkes foranstaltninger og kompensationer ind. Det vil ske, for det er vi forpligtet til, blandt andet via Natura 2000.

Har I nogen holdning til linjeføringen?

Ikke en samlet holdning. Vi forholder os til de anbefalinger, som vi alle venter på. Men vi ønsker en linjeføring, som kombinerer fordelene med hensyn til gener for menneske og natur. Det siger sig selv.

Mener I, at det skal være en kombineret vej- og baneforbindelse?

Det må beregningerne af fordele og omkostninger vise.

En trafikanalyse har vist, at en kombineret vej og baneforbindelse vil betyde en fordyrelse på cirka 66 mia. kr., hvilket vil betyde en statslig medfinansiering på omkring 42 mia. kr. Er det en rimelig udgift at pålægge danskerne?

Det er svært at sige, når vi ikke ved, hvad vi får retur. Vi må forholde os til det samlet, når vi har forundersøgelsen til foråret og kan sammenligne den med infrastrukturplanen fra forsommeren.

Hvad er den største udfordring i forhold til at realisere Kattegatforbindelsen?

Det er rentabiliteten. Står gevinsterne mål med investeringen? Med investeringen tænker jeg både på prisen i kroner, men også omkostningerne for klima, miljø og natur og mennesker, f.eks. støj og ekspropriationer. I ’Kattegatforeningen – Ja tak’ tror vi på rentabiliteten, så vi venter spændt på forundersøgelserne og senere VVM-undersøgelsen.