Forsvarsminister Trine Bramsen (S) taler til Esbern Snares besætning og deres pårøreende inden fregatten forlod Flådestation Frederikshavn i slutningen af oktober med kurs mod Guineabugten (Pressefoto: Forsvaret/Steffen Fog)

Regeringen har besluttet at øge indsatsen til at forbedre den maritime sikkerhed i Guineabugten. Det sker ved en ny bevilling på 175 millioner kroner til det maritime freds- og stabiliseringsprogram i Guineabugten gennem Freds- og Stabiliseringsfonden, som er afsat til at styrke bekæmpelsen af pirateri samt blandt andet bevissikring og retsforfølgelse.

I 2020 fandt omkring 40 procent af alle rapporterede piratangreb på verdensplan sted i Guineabugten, og op mod 95 procent af alle kidnapninger til søs. Danske virksomheder har store havneinvesteringer i Ghana og Nigeria, og i gennemsnit sejler 30-40 danskopererede skibe gennem Guineabugten på daglig basis.

- Sikkerhedssituationen i Guineabugten er alvorlig og bekymrende. Det har stor betydning for Danmark, danske virksomheder og udviklingen i regionen, at man kan sejle sikkert i området. Derfor er det afgørende, at vi gør mere for at bidrage til at øge sikkerheden, og jeg er glad for, at vi som en del af den samlede danske indsats, nu øger vores stabiliseringsindsats. Vi samarbejder med de relevante kyststater, og det er vigtigt, at kyststaterne i Guineabugten på sigt bliver i stand til selv at varetage sikkerheden, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

Udmeldingen fra regeringen kommer et par dage efter, at International Maritime Bureau (IMB), har offentliggjort, at antallet af pirat-angreb i Guineabugten blev halveret til 34 i 2021 imod 81 i 2020. Trods den positive udvikling i Guineabugten opfordrer IMB kraftigt kyststaterne i området og internationale styrker, til aktivt at bekæmpe pirater og sørøvere – herunder gennem øget samarbejde og koordinering.

Reel trussel

- Danmark har sendt fregatten Esbern Snare til Guineabugten, og blot få måneder inde i missionen står det klart, at truslen fra pirater er reel. Esbern Snares tilstedeværelse i Guineabugten har allerede sendt et meget klart signal om, at pirateri kommer med en pris. Det er vigtigt, at vi finder langtidsholdbare løsninger på pirateriet, og dette er en godt skridt på vejen. Det er nødvendigt for at skabe tryghed for danske og udenlandske søfolk, der sejler i Guineabugten, siger for forsvarsminister Trine Bramsen

5-årigt program

Støtten bliver tildelt som del af et femårigt program, der løber fra 2022. Formålet er, at vestafrikanske lande fremadrettet bliver i stand til at reagere på og koordinere bedre i forhold til pirateri, retsforfølge pirater og identificere deres netværk og dermed øge sikkerheden til søs.

Programmet involverer i alt fem lande fra Nigeria i øst til Elfenbenskysten i vest og er er en videreførelse og udvidelse af det eksisterende freds- og stabiliseringsprogram, hvor Danmark støtter blandt andet FN, og fremadrettet Interpol, med bevissikring, gidselafhøring, retsforfølgelse og kapacitetsopbygning nationalt og regionalt.

Danmark har siden 2015 engageret sig i at forbedre den maritime sikkerhedssituation i Guineabugten. I 2018 søsatte Danmark et maritimt freds- og stabiliseringsprogram til 46 millioner kroner i Ghana og Nigeria. I 2021 blev indsatsen styrket med udpegelsen af en særlig repræsentant for maritim sikkerhed, og Danmarks bidrag blev øget med en særbevilling på 11,7 millioner kroner. Det nye program har en ramme på 175 millioner kroner er finansieret gennem den interministerielle Freds- og Stabiliseringsfond.

Ansvar som søfartsnation

Den trecifrede millionstøtte til kystlandene i Guineabugten hilses velkommen i Danske Rederier. Her siger adm. direktør Anne H. Steffensen i en kommentar:

- Det er stærkt, at Danmark i den grad støtter op om kampen mod pirateri. Både med flådebidraget, som hver dag gør en forskel for vores søfarende, men også med penge til at støtte landene omkring Guineabugten, så de forhåbentligt på sigt selv kan varetage sikkerheden til søs, siger Anne H. Steffensen.

Hun anerkender, at antallet af pirat-hændelser i Guineabugten er faldet markant i 2021.

- Selv om antallet af kidnapninger gudskelov faldt sidste år, så er det vigtigt, at vi ikke tror, problemet er løst. Guineabugten er stadig verdens farligste farvand, og derfor er der stadig brug for, at vi er til stede både på land og til søs. Derfor er jeg glad for, at regeringen med bevillingen her viser, at vi i Danmark er vores ansvar som stor søfartsnation bevidst, slutter Anne H. Steffensen.

  /Smir