23948sdkhjf

Fundamenter til ny støjskærm

Fra uge 19 sættes fundamenterne på Rute 11.

Rute 11 i Ribe er nu udvidet med et ekstra kørespor i vejens vestlige side fra Industrivej til rundkørslen ved Plantagevej, mens det nye spor i vejens østlige side er ved at blive anlagt. Langs med udbygningen etableres en støjskærm, og fra uge 19 bliver fundamenterne til støjskærmen sat.

Det skriver Vejdirektoratet.

- Som en del af projektet opsætter vi en støjskærm på østsiden af rute 11 for at reducere støjgenerne fra vejen. Der er tale om cirka 550 meter støjskærm, og vi er klar til at begynde arbejdet med fundamenterne til den nye støjskærm, siger Mike Boesen, projektleder i Vejdirektoratet.

Støjskærmens fundamenter er op til fire meter lange, og der er tale om stålprofiler, der vibreres ned. Øverst på fundamenterne er der en fodplade, og på denne monteres støjskærmens stålsøjler. Den nederste del, hvor støjskærmen er mest udsat for opsprøjt og stænk fra trafikken, bliver et såkaldt betonskørt, som er en lille betonstøbning. Derudover består støjskærmen primært af transparente støjskærmekassetter, som lader lyset passere.

- Vi starter i den sydlige ende ved Skovgrillen og arbejder os mod nord, og vi forventer, at arbejdet tager cirka otte uger. Støjskærmen vil således efter planen være færdig inden sommerferien, som en del naboer måske vil tilbringe i deres hjem i år, siger Mike Boesen.

Forventningen er, at støjskærmen er etableret inden sommerferien. Udbygningen af rute 11 gik i gang i foråret 2019, og projektet ventes afsluttet sidst på efteråret 2020.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187