Søren Gade. Foto: Partiet Venstre.

Den relativt ubetydelige britiske fiskeribranche har fået stor symbolsk betydning for briterne i forhandlingerne med EU om en handelsaftale forud for kongerigets udtrædelse af det europæiske samarbejde ved årets udgang.

Britisk farvande er blevet et symbol på, hvordan udlændinge rager til sig af britiske ressourcer, og hvis EU og UK ikke bliver enige om handelsaftale inden længe, kan det få store negative konsekvenser for dansk fiskeri, danske fiskerihavne og hele baglandet af følgeindustrier.

Det siger Søren Gade (V), medlem af Europa-Parlamentet og vicepræsident i Europa-Parlamentets fiskeriudvalg, der fra første parket kan observere, at en hård brexit nærmer sig i horisonten.

Stor lokal betydning

Fra styrehuset i EU-skibet har Søren Gade på det seneste kunnet skimte isbjerget komme nærmere – i form af datoen 15. oktober, der er den praktiske skæringsdato for EU og Storbritannien til at få enderne til at hænge sammen. Lykkes det ikke partnerne at blive enige, ser Europa ind i en fremtid, hvor Storbritannien vil være at regne for tredjeland – med alt hvad det indebærer af blandt andet toldbarrierer. En loose-loose situation for begge parter, som ingen ønsker.

En hård brexit betyder også, at man ikke er nået til enighed om retten til at fiske i britisk farvand, hvilket får store konsekvenser for virksomheder tilknyttet fiskerierhvervet, siger Søren Gade i et interview med Transport Tidende.

- En hård brexit får helt overordnet den konsekvens, at råvaregrundlaget forsvinder på den korte bane, fordi de danske skibe, der fisker i britisk farvand, ikke kan levere. 40 procent af al fisk – og 30 procent af værdien - der landes i Danmark, er fanget i britisk farvand. I Skagen stammer 85 procent af tonnagen fra britisk farvand, siger den danske europaparlamentariker og henviser således til landets med længder største fiskerihavn på toppen af Danmark, der dermed vil blive ekstra hårdt ramt.

- Økonomisk har fiskeribranchen ikke den store betydning for den samlede danske økonomi. Og når man befinder sig i København, kan det være, man ikke tildeler branchen stor betydning. Men i Vest- og Nordjylland, hvor jeg kommer fra, betyder branchen enormt meget. Ikke kun selve fiskeriet, men også hele følgeindustrien, siger han.

Symbolsk stopklods

Søren Gade fortæller, at der i EU kun er en 7-8 lande, for hvem fiskeri betyder noget.

- Derfor er det en fordel for os, at EU vil lave én samlet aftale med Storbritannien. Ellers ville det være nemt at ofre fiskeribranchen til fordel for andre ting, siger han og tilføjer, at fiskeribranchen i Storbritannien heller ikke har den store nationale betydning.

- De spiser ikke særlig meget fisk, og de har ikke en særlig stor fiskerflåde. Men fiskeriet er blevet et symbol på Storbritanniens udtrædelse af EU, efter David Cameron (daværende britisk premierminister, red.) i forbindelse med den britiske EU-afstemning sagde, at andre EU-lande var pirater, der stjal deres fisk. Tiden arbejder imod os, og jeg bliver desværre mere og mere pessimistisk i forhold til at lave en aftale med Storbritannien.

Vil du sætte procenter på?

- Jeg tror, der er størst risiko for en hård brexit. Jeg håber, det er fordi, briterne ”spiller poker”, for i EU vil man ikke lave en aftale for enhver pris. En hård brexit vil gå mest ud over Storbritannien.

Hvordan vil du råde danske fiskerihavne og fiskeriet til at forberede sig på en hård brexit?

- På mit besøg i Hirtshals synes jeg, det virkede til, at vestkysthavnene og fiskeriet har forberedt det, de kan. Jeg tror nærmere, det er det politiske system i både EU og Danmark, der skal forberede sig. Jeg håber, Folketinget er klar med støtteordninger til dansk fiskeri – og hele følgeindustrien – i tilfælde af, at EU og Storbritannien ikke indgår en aftale, for tusindvis af arbejdspladser er på spil, slutter Søren Gade.

(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 18/2020).