Adm. direktør Dansk Transport og Logistik, Erik Østergaard, kommenterer Kattegat-færgesagen.

Sammenhængen mellem infrastruktur og økonomisk vækst er uomtvistelig, og derfor er det i udgangspunktet negativt for samfundet, hvis transportinfrastrukturen rulles tilbage og antallet af trafikforbindelser forringes.

Og det kan om ganske få uger blive tilfældet på Kattegat, når Mols-Linien helt indstiller sejladsen på godsruten Århus-Kalundborg, efter at rutens to færgerne er solgt, og ruten nedlægges i Mols-regi.

Konsekvensen bliver, at de godt 120.000 lastbiler og trailere samt et mindre antal personbiler, der hidtil har benyttet ruten skal finde andre veje mellem Jylland og Sjælland.

Det er imidlertid positivt, at transportminister Hans Chr. Schmidt har sat sig selv for bordenden i et forsøg på at facilitere en videreførelse af en godsrute på Kattegat i et eller andet omfang.

Mols- Linien indstiller sejladsen den 15. september, og ministeren har hen over sommeren haft et væld af møder med forskellige interessenter herunder politikere, rederier, havne, kommuner, transportorganisationer, fagbevægelsen mv. for at øjne løsninger for fortsat sejlads på Kattegat.

Ministerens indsats kulminerer formentlig i forlængelse af en konference i Aarhus Havn på tirsdag, hvor en lang række interessenter vil være til stede for at drøfte mulige løsninger. Også Folketingets Trafikudvalg mødes om sagen den dag.

Men det er ikke noget nemt farvand, ministeren navigerer i. Historisk har Kattegat været problemfyldt med en skarp konkurrence mellem statsejede og private virksomheder.

Før Storebæltsforbindelsen åbnede i 1997/1998, var trafikken mellem landsdelene domineret af det statsejede DSB Rederi (senere Scandlines), der drev både jernbanefærgerne mellem Korsør og Nyborg og bilfærgeforbindelsen Halsskov- Knudshoved, der lå i skarp konkurrence med det private rederi Vognmandsruten.

Længere nordpå stod slaget mellem den ligeledes statsejede, stærkt underskudsgivende DSB-Rederi rute mellem Aarhus og Kalundborg med de herostratisk berømte »Ask« og »Urd«, det private Mols-Linien med ruterne Odden- Ebeltoft og Grenå-Hundested og det ligeledes private Cat-Link også på Aarhus-Kalundborg. Hertil kom de mindre private ruter på Spodsbjerg-Tårs og Kalundborg- Juelsminde.

Med åbningen af den faste vejforbindelse på Storebælt blev konkurrencesituationen ændret med et slag. Spodsbjerg-Tårs blev en underskudsforretning og er siden blevet subsidieret af Storebæltsforbindelsen under trafikforliget om Storebælt.

Kalundborg-Juelsminde- og Grenå-Hundested-ruterne var allerede bukket under og det delvist statsejede Scandlines, der i mellemtiden havde overtaget Cat-Link, og Mols- Linien lagde i 1999 alle Kattegat- aktiviterne sammen i Mols-Linien, hvor Scandlines erhvervede 40 pct. af aktierne.

Den aktiepost som rederiet Clipper senere overtog en del af.

Siden har konkurrencen stået mellem den statsejede Storebæltsforbindelse og det børsnoterede Mols-Linien. Sidstnævnte har i gennem de senere år har tabt betydelige millionbeløb i konkurrencen, hvor en stor andel af tabene tilskrives Aarhus-Kalundborg.

Lukker Aarhus-Kalundborg, og kommer der ikke alternativer, må trafikken køre på motorvejen via Storebælt, hvilket paradoksalt nok iht. Transportministeriets egen TEMA-model vil spare ca. 19.000 ton CO2 årligt.

Lykkes det DB Schenker Rail, som allerede har meddelt, at man har kapacitet til at løfte en stor del af trafikken over på skinner, vil CO2-besparelsen blive endnu større - 29.000 ton.

Storebælt vil få tilført yderligere trafik, der ryger direkte på bundlinjen med 50-100 mio. kr. årligt.

Alternativet var selvfølgelig, at Staten gennem Storebælt udbyder ruten i licitation og dækker underskuddet. Men den model vurderes ikke uden problemer ift. EU’s cabotage- og statsstøtteregler og har hidtil været afvist som en farbar vej af en lang række ledende trafikpolitikere.

Tilbage er så, at private aktører viderefører en eller flere godsfærgeruter, og der synes at være reelle initiativer på bedding.

Grenå-Hundested med erhvervsmanden Karsten Ree har meddelt, at man vil starte en rute på Grenå-Hundested. Ligeledes har rederiet Clipper meddelt, at man arbejder på konkrete planer for en videreførelse af Århus-Kalundborg.

Inden for de næste par uger vil det vise sig, om trafikforbindelsen via Kattegat bliver reddet på målstregen af de frie markedskræfter.

Hvis ikke bliver Danmark en vigtig trafikforbindelse fattigere.