23948sdkhjf

Dansk model forudsiger farligt biobrændsel

Når biobrændstof bliver nedbrudt kan det resultere i giftige og kræftfremkaldende stoffer.

Når biobrændstof bliver nedbrudt kan det resultere i giftige og kræftfremkaldende stoffer.



Det kan dog være svært at vide, inden brændstoffet er produceret, om en specifik type biobrændsel efter forbrændingsprocessen, rent faktisk bliver til stoffer, der er skadelige, skriver Jakob Møllerhøj på Ing.dk.

Men nu har nu har en af Københavns Universitets kemikere udviklet et matematisk forudsigelsesværktøj, der gør det muligt at vælge produktionsmetoder, så biobrændstof ikke får sundheds- og miljøkonsekvenser.

Det er teoretisk kemiker Solvejg Jørgensen ved Kemisk Institut, der ved at kombinere eksisterende beregningsmodeller, har skabt en ny model, som overordnet kan forudsige i hvor høj grad en specifik type biobrændsel bliver nedbrudt til giftige stoffer.

- Hvis nogen skal lave et nyt biobrændstof, så kan man ved hjælp af de beregninger, jeg har lavet, sige noget om, hvorvidt en produktionsmetode eksempelvis resulterer i mindre formaldehyd, når brændstoffet bliver nedbrudt. Det er ikke en supernøjagtig metode, men man kan bruge den til at screene med, siger hun.

Biobrændsel består som udgangspunkt af ganske store molekyler. Men under og efter forbrændningsprocessen, bliver de gradvist nedbrudt til mindre molekyler, hvoraf nogen altså kan være sundheds- og/eller miljøskadelige.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126