I dag træder de nye regler i kraft for, hvor store og tunge lastbiler må være.

Brancheorganisationen International Transport Danmark (ITD) peger på, at der ligger et positivt regnestykke bagved regelændringen, og at de nye regler er et skridt i den rigtige retning for både samfundsøkonomi og miljø.

De maksimalt tilladte totalvægte for en række lastvognstyper øges, således at den samlede totalvægt for et lastvognstog med syv aksler eksempelvis må være 54 tons mod 48 tons tidligere. Samtidig hæves lastbilernes maksimalt tilladte akseltryk som led i en EU-harmonisering fra 10 til 11,5 tons.

Skeptikere har peget på, at de nye regler vil betyde, at den enkelte lastbil kommer til at slide mere på vejbaner og broanlæg. Men ITD opfordrer til at huske hele regnestykket bag regelændringen.

- Tankegangen bag de nye regler er, at de samme varer vil kunne flyttes af færre lastbiler. Så selv om enkelte lastbiler kommer til at slide mere på veje og broer, vil effektiviserings-gevinsten betyde, at stat og kommuner på lang sigt kommer til at stå med penge i hånden, og at trængslen på vejene bliver lidt mindre. Og enkelte vogntog vil faktisk slide mindre på vejene, fordi det gennemsnitlige akseltryk mindskes, siger teknisk konsulent i ITD, Jørn-Henrik Carstens.

De nye regler er en del af det seneste finanslovsforlig, og det er en konsulentrapport, som Trafik-styrelsen har fået udarbejdet om de samfundsøkonomiske konsekvenser, der har dannet grundlag for beslutningen om at hæve vægtgrænserne for udvalgte lastvognstyper. Ifølge rapporten følger der en samlet gevinst på 544 mio. kr. med de nye regler over tyve år i form af miljøforbedringer, bedre trafiksikkerhed, mindre vejslid og besparelser for erhvervet.

Det opvejes langt fra af udgifterne til forstærkning af broer og bygværker samt afledte ændringer af skatter og afgifter, der samlet anslås til 92 mio. kr.

- Det vigtige er at slå fast, at der er tale om regler, der åbner op for effektiviseringer, og det er positivt for samfundet såvel som for erhvervet, siger Jørn-Henrik Carstens.

Fra erhvervets side er der dog også mislyde i jublen over de nye regler. Det er nemlig kun for udvalgte lastvognstyper, at totalvægtene kan øges fra i dag, og det resulterer i, at mængder af eksisterende lastvognsmateriel fra i dag mister konkurrencekraft med tab og usikkerhed som følge for de enkelte vognmænd.

Politikerne har nemlig valgt at plukke i en samlet beregnings-pakke, som omfattede alle lastvognstyper, men ved at plukke enkelt-dele ud af forslaget vælter forudsætningerne ifølge ITD for det samlede regnestykke, da det tvinger vognmændene til at foretage nye investeringer i materiel for at høste gevinsterne i forslaget.

- Det havde været langt mere hensigtsmæssigt at hæve totalvægtene for alle lastvognstyper på samme tid. Herved havde vi kunnet sikre maksimal kapacitetsudnyttelse af den eksisterende vogn-park og have opnået en større effektiviserings- og miljøgevinst, siger Jørn-Henrik Carstens.

Havde partierne bag finanslovsforliget taget skridtet fuldt ud og afskaffet begrænsningen af vogntogsvægten, så alle vogntog kunne fyldes op til det, de er konstrueret til, ville gevinsten iflg. rapporten blive 861 mio. kr., mens udgifterne kun ville stige til 393 mio. kr. Det samlede regnestykke ville således ende med et plus på 468 mio. kr.

- Denne løsning ville have betydet, at en stor del af gevinsterne i form af mindre CO2 og bedre effektivitet ville kunne høstes med det samme, da rigtig mange af de bestående vogntog ville kunne få glæde af bestemmelserne fra dag et, siger Jørn-Henrik Carstens og understreger, at brancheorganisationen fortsat har tænkt sig at forfølge denne pointe over for politikere og myndigheder.